Om Nestlé - Det begyndte som en personlig drøm
Vores grundlægger, Henri Nestlé, voksede op i Frankfurt i starten af 1800-tallet og kom selv til at opleve den tids store folkesundhedsproblem, børnedødeligheden.
I børnenes første leveår var dødeligheden den gang 15-20 pct. – et nærmest ubegribeligt højt tal. Fem af Henris søskende døde som børn. En af grundende var – sammen med sygdomme og manglende behandlingsmuligheder – at der ikke fandtes en sikker erstatning for modermælk, når den af den ene eller den anden grund ikke rakte. Det er baggrunden for den opfindelse, som Henri Nestlé udviklede, da han som voksen blev apoteker i Schweiz. Hans tilskudsnæring fik guldmedalje ved Verdensudstillingen i 1871 for sin betydning i kampen mod børnedødeligheden.
Høj børnedødelighed var længe et sørgeligt og uløseligt problem
Helt frem til slutningen af 1800-tallet var småbørn fuldstændig afhængige af modermælk for at kunne overleve. Hvis en mor ikke kunne amme, og man ikke kunne finde en amme, blev børnene ofte madet med grød eller komælk. Dette førte til alvorlige tarmsygdomme, og mange børn døde. På den tid var børnedødeligheden høj i Europa. Hvert femte barn nåede ikke at opleve sin etårs fødselsdag. Denne tragedie var meget nærværende for Henri Nestlé – hele fem af hans tretten søskende døde som børn. En smertefuld oplevelse, der kan forklare hans særlige og passionerede interesse i kampen for børns sundhed.
Intensiv forskning fører til sidst til et gennembrud
I 1800-tallets anden halvdel havde forbedringer af de hygiejniske forhold samt mindskelsen af infektionssygdomme øget overlevelsen blandt børn. Men de betydeligste forbedringer blev først opnået, da forskningen for alvor blev opmærksomme på vigtigheden af sikker og tryg børnemad. En udvikling, som Henri Nestlé var en yderst stor del af – og drivkraft for.
Henri Nestlé fik den idé at producere et særligt pulver, der sammen med vand skulle kunne bruges som tilskudsernæring, hvis der ikke fandtes noget modermælk til barnet.
I året 1866 var Henri Nestlés forskning endelig nået hele vejen frem. Det lykkedes ham at redde livet på en lille baby, der bare var et par måneder gammel. Babyen blev kaldt lille Wanner.
Rygtet om Nestlés trygge og sikre tilskudsnæring bredte sig. Den overbeviste først læger, jordemødre og siden mødre – først her i Europa, men snart over hele verden. Henri Nestlé fortsatte sin forskning for at udvikle og forbedre sine produkter. Han lod dem regelmæssigt teste og kontrollere af anerkendte myndigheder. Ved Verdensudstillingen i 1871 tildeltes Henri Nestlé og hans tilskudsnæring en guldmedalje for sin indsats for at mindske børnedødeligheden. Et vigtigt mål var opnået: Det var nu sikrere at give børn mad, hvis de ikke kunne blive ammet.
Trods de positive resultater, som hans forskning og produkter skabte, var Henri Nestlé gennem hele sit liv fast overbevist om, at amning er det bedste for et lille barn. Han sagde:
"I de første måneder vil modermælken altid forblive den mest naturlige måde at ernære sit lille barn, og hver moder, der er i stand til at amme, bør også amme sit barn.” - Henri Nestlé, 1869.
Forskningen og udviklingen fortsætter hos Nestlé
Forskning har en central position hos Nestlé. Det mest konkrete bevis er Nestlé Research Center i Lausanne i Schweiz. Her arbejder mere end 600 mennesker. De forbedrer eksisterende produkter og udvikler nye, men de udfører også intensiv grundforskning. Når det kommer til mad og ernæring til spædbørn, arbejder de f.eks. i øjeblikket med følgende spørgsmål:
- Hvordan fungerer fordøjelsen og stofskiftet hos spædbørn?
- Hvad er årsagerne til allergier?
- Hvilke næringsbehov har spædbørn afhængigt af deres alder, eventuelle sygdomme og risiko for allergier?
- Hvilke nye produkter kan udvikles?
- Hvordan kan eksisterende produkter forbedres yderligere?
- Hvilke råvarer og produktionsmetoder er bedst til at opfylde Nestlés høje krav til kvalitet og sikkerhed?
Aktiviteterne i forskningscentret i Lausanne støttes af et globalt netværk inden for Nestlé, som består af yderligere 14 udviklingscentre fordelt på 5 kontinenter rundtom i verden. Når vi tager store og afgørende beslutninger, er de altid grundigt forankret i resultater indsamlet fra hele verden. Vores medarbejdere er forenet om én sag, uanset hvor på jorden de arbejder. De er alle meget stolte af at samarbejde om den ædle opgave at give børn den bedst mulige start på livet.
Læs mere om vores arbejde med sikkerhed og kvalitet her.
Artikelsøger
Her kan du finde svar, store som små, om alt relateret til forældreskab. Artikler om kost, mad, børns udvikling og forældreskab.