Babytegn, der skaber kontakt
At forme ord med munden er en temmelig kompliceret motorisk opgave, som kræver at dit barns tunge og muskler er tilstrækkeligt udviklet. Men længe inden da forstår dit barn mange ord – og nogle gange kan det være frustrerende ikke at være i stand til at kunne udtrykke dem. Med babytegn kan du lære dit barn at kommunikere, før det har lært at forme de ord, det er så ivrigt efter at udtrykke.
Babytegn er smart
- Du forstår nemmere dit barns ønsker
- I oplever færre frustrationer
- Sprogudviklingen styrkes
- I får en sjovere og tættere kontakt
Babytegn er et meget simpelt tegnsprog, som du kan begynde at lære dit barn allerede i 5-6-månedersalderen. Når barnet er omkring 8-9 måner, kan det begynde at svare dig med egne tegn. Babytegn giver dig mulighed for at vide, hvad dit barn tænker og ønsker, længe inden det kan fortælle det med ord. Vigtige tegn kan f.eks. være ’mere’ for mere mad eller ’sove’, når barnet er træt.
Måske har du allerede lagt mærke til, at tegnforstærkede sange som Lille Peter Edderkop er meget populære hos børn? Og babytegn bør netop altid bruges sammen med, at du taler og fortæller tegnets betydning. Babytegn hjælper med at konkretisere sproget for dit barn, og det skaber nærhed mellem barn og forældre, fordi I kommunikerer tydeligere med hinanden og har det sjovt sammen imens.
Artikelsøger
Her kan du finde svar, store som små, om alt relateret til forældreskab. Artikler om kost, mad, børns udvikling og forældreskab.
Relevante artikler