Udviklingen af dit barns hjerne
Hvordan dit barns hjerne udvikles, afhænger af arvelige anlæg og miljø, men også af, om barnet får den optimale ernæring.
Mange næringsstoffer er vigtige i barnets udvikling de første måneder, men vigtigst for hjernens udvikling er adgangen til de rigtige typer protein i de optimale mængder.
Et barns hjerne vokser hurtigst fra midten af graviditeten og til det er 2 ½ år. På bare 18 måneder fordobler den nyfødtes hjerne sin størrelse – efter 24 måneder er størrelsen tredoblet, og samtidig udvikler hjernen hele tiden sin kognitive formåen. Tænk, hvor meget vækst og indlæring der sker på så kort tid! Spændende for både dig og dit barn. Nedenfor kan du læse mere detaljeret om, hvad der sker i denne vigtige periode.
Ved du, hvor vigtigt rigtig protein er for dit barns hjerne?
Hjernebarken gennemgår en omfattende udvikling i de første 1000 dage. De fleste synaptiske forbindelser dannes efter fødslen (en synaps er forbindelsen mellem to celler i hjernen). Når denne udvikling er på sit højeste, skaber hjernebarken 2 mio. nye synapser i sekundet! Det er i denne periode, at barnets farvesyn og tilknytning til forældrene udvikles. Når barnet er 2 år, indeholder dets hjernebark allerede mere end 100 billioner synapser.
De fleste forældre ved, at de kan påvirke deres børns kognitive udvikling gennem omsorg og stimulering, men relativt få ved, at kosten og specielt visse proteiner, spiller en vigtig rolle i hjernens udvikling. Protein er bl.a. betydningsfuldt for de områder i hjernen, der påvirker sproget, opmærksomheden og arbejdshukommelsen.
Den rigtige mængde proteiner er vigtig for hjernens udvikling
I perioder med højt proteinbehov er det særligt vigtigt med en god tilførsel af næring. Og mangel på protein kan være ekstra skadeligt i disse perioder. En sådan kritisk periode indtræder umiddelbart efter barnet er blevet 6 måneder. På dette tidspunkt mindskes proteinmængden i moderens mælk, samtidig med at mange påbegynder at nedtrappe amningen.
For at sørge for, at barnets hjerne fortsat udvikles optimalt, er det i denne periode vigtigt, at barnet får protein, der er optimeret til små børn. Følg de kostråd, som Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen giver til spædbørn og småbørn, og vær også omhyggelig med at følge aldersangivelserne på den børnemad, du giver dit barn.
Artikelsøger
Her kan du finde svar, store som små, om alt relateret til forældreskab. Artikler om kost, mad, børns udvikling og forældreskab.
Relevante artikler